Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tillidsfuld forældresamarbejde med barnet i centrum

Trivsel styrkes i samarbejdet med jer forældre

Daglige dialog med jer forældre, omkring barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring prioriteres. Vi deler gerne små hyggelige episoder fra dagen og overbringer også dagens udfordringer og hvordan vi sammen har løst dette.

Legeaftaler styrker trivsel og vi informerer når barnet er ved at danne nye relationer, så forældre kan støtte op om dette.

Forældresamtaler skaber gode forudsætninger for et godt og tillidsfuldt samarbejde

Samtaler:

  • Opstartssamtale inden barnet starter i børnehaven.
  • Opfølgningssamtale inden for barnets første halve år i børnehaven.
  • Trivselssamtaler/dialogmøde efter behov.

Bekymrede forældre tages alvorligt og mødes åbent og med lydhørhed.

Samtalerne tager udgangspunkt i barnets:

  • Trivsel og relationer.
  • Nærmeste udviklings zone.
  • Læring - hvad barnet er på vej til at kunne selv.
  • Jeres oplevelse af barnets trivsel og udvikling.

Forældresamarbejdet har stor betydning for barnet i den gode overgangen til skole

I barnets sidste børnehave år inden skolestart er børnene i denne årgang samlet to gange om ugen på tværs af stuerne - her arbejdes der med en legende tilgang til bogstaver, tal, sociale færdigheder og kollektive beskeder.

I foråret det år, hvor barnet skal begynde i skole, har vi samtaler med alle kommende skolebørn. Her taler vi med barnet om forventninger og evt. bekymringer for at begynde i skole. Samtalerne skriver vi ned og deler med jer forældre og skole. Her arbejder vi med barnets perspektiv og møder barnet i det, der evt. kan være svært og vi skaber pædagogiske rammer for, at barnet får mulighed for at vende bekymring til forventning.

Hvis I forældre har en bekymring eller usikkerhed i forhold til jeres barns skolestart kan I altid komme til os. Vi kan desuden i et samarbejde vurdere, om vi skal have et overleveringsmøde med skolen, hvor i forældre og børnehaven deltager

Årgangens forældre indkaldes til et samlet førskoleforældremøde i januar det kalenderår, hvor barnet begynder i skole.