Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Relationer og børnefællesskabet er vores fokus

Tryghed som omdrejningspunkt

I Gug Børnehave er der rigtig gode rammer for et nært og omsorgsfuldt miljø. Vi er normeret til 40 børn, der er fordelt på to aldersintegreret stuer. Alle voksne kender Alle børn og Alle børn kender Alle voksne. 
Oplevelsen af at blive set, hørt og forstået er afgørende for barnets trivsel. I dialog med barnet og gennem faglige observationer og drøftelser, justerer de voksne sig i forhold til det enkelte barns situation og behov.

Et personligt goddag til alle børn og familier er den gode start. Det skaber grundlag for tryghed resten af dagen.  Det er forskelligt, hvad børn og forældre har brug for i forhold til et positivt farvel.

Nærhed som grundstof

Nær ved barnet er en stærk værdi hos os. Vi arbejder i mindre relations grupper. I rutinesituationer som ex. frokost organiserer vi børnenes pladser i forhold til andre børn og voksne. Vi står på, at dit barn bliver mødt med en autentisk nærhed fra alle voksne. 
I værdien nærhed ligger der også andre nøgleord, såsom empati. At få en empatisk evne eller oplevelse af andre end sig selv, er et vigtigt redskab at tilegne sig og en vigtig brik i social udvikling.

I Gug børnehave arbejder vi med Mary Fondens "Fri for Mobberi" og Nest

Pædagogiske aktiviteter med børnene består blandt andet af samtaletavler af hverdagssituationer, som styrker barnets forståelse af andres følelser og adfærd. Alt efter aldersgruppe anvender vi små skuespil omkring hverdagssituationer - barnets perspektiv inddrages – vi spørger fx ”hvad kan man gøre for at hjælpe et barn, som har slået sig”. Dette skaber læring og handlestrategier for barnet. 

Forskning viser at: ”Den man røre ved driller man ikke” – og derfor tager vores lege og aktiviteter udgangspunkt heri.

Fx stop dans, hvor den enkelte ikke ekskluderes – men i stedet inkludere vi børnene ved at sige: ”Når musikken stopper, giver vi hinanden highfive” eller: sæt skulder mod skulder, knæ mod knæ osv.

Vi arbejder i høj grad forebyggende. Når børnene lige har hygget sig sammen, så styrkes børnefællesskabet og vi oplever, at de i højere grad inkluderer hinanden.

I hele Dagtilbud Gistrup er vi i øjeblikket i gang med et kompetenceudviklingsforløb i Nest for alt fast personale i institutionerne. Nest er en forebyggende tilgang, der giver et bud på, hvordan der i dagtilbud kan arbejdes med at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig til livsduelige voksne. Vi forventes at afslutte forløbet april 2024.