Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstarten er vigtig for tryghed og trivsel

Opstartssamtale for forældrene inden opstart

Opstartssamtalen bidrager til, at vi bedst muligt kan tage hånd om barnet ved opstart. Vi får vi et indblik i, hvilke særlige hensyn, der er vigtige i forhold til Jeres barn, såsom ble, middagslur, allergi, støtte til relationer, støtte til sproglig udvikling.

Sammen aftales barnets indkøring, så det passer med barnets tempo i forhold til at opbygge tillid og finde tryghed hos de voksne. Det er vigtigt, at indkøringen bliver en positiv oplevelse for både Jer forældre og for barnet.

Barnets besøg af børnehaven aftales til opstartssamtalen. Vi lægge vægt på at barnets første møde med institutionen bliver positivt og spændende.

Pædagogens positive tilgang er altafgørende for barnets tryghed og opstart

Indkøringsperioden er en tilknytningsperiode, hvor barnet skal have opbygget et tillidsbånd til de voksne og derfor er det særligt vigtigt, at barnet oplever sig set, hørt og forstået - dette gør at vi en særlig indsats for.

Relations arbejdet begynder allerede i indkøringen, når barnet er klar og udviser interesse for de andre børn. Vi deltager i lege sammen med barnet, og får flere børn med i legen. Dermed skabes interaktioner børnene imellem, og børnene får øje på hinandens kompetencer.

Indkøringen skal altid ske i barnets tempo og forældrene er velkomne til at blive i institutionen den første dag, som ekstra tryghed for barnet. Nogle børn har brug for at have forældrene ved deres side i mere end en dag - Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barns behov.

Kommunikationen mellem forældre og personale har en stor betydning for indkøringsforløbet. Vi oplever, at dette skaber tryghed i opstarten for både børn og forældre.