Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lille og hyggelig børnehave, med gode fysiske rammer inde og ude

Fysiske rammer

 

Fysiske rammer - inde

Børnemiljø er et samlet begreb for vores indretning. Rummene er indrettet med et børneperspektiv og justeres løbende efter børnenes interesser og samspil. Stuerne, den lange gang, kælderen, mødelokalet og kontoret er alle steder, hvor vi faciliterer gode læringsmiljøer. 

Børnene er fordelt på to aldersintegreret stuer: Galaksen og Satellitten. Her spiser børnene, har en kort samling Dagen i dag, samt har skuffer og garderobeplads. Vi arbejder på tværs af stuerne i aldersopdelte grupper flere gange om ugen. Børnene er opdelt i Solene (3-4 år), Ministjerner (4-5 år) og Stjernerne (5-6 år).

Fysiske rammer - ude

Uderummet som læringsmiljø – altid i bevægelse.
Legepladsen er et trygt og afgrænset rum som altid er omskiftelig. Sommer, vinter, forår og efterår. Varme, kulde lys og mørke. Til fælles for alt dette er, at det er et rum, der inspirerer børnene på en følelses, kropslig, social og lærende måde. Vi har vores egen urtehave, der er plantet af børn og bedsteforældre – her værner vi sammen med børnene om haven, følger årets gang og alle sanser kommer i spil.

Science under åben himmel og det Grønne Flag

I Gug Børnehave har vi det Grønne Flag. Vi affaldssorterer, vi har insekthotel, regnvandstønde og kompost. Vi har en nysgerrig tilgang til naturen og naturfænomener og science tilgangen vægter en undersøgende, nysgerrig og aktiv inddragelse. Hvad sker der med sand, når man bygger sandslotte, er sandet bedst at bygge med når det er vådt/tørt? Hvor vil mariehønsene helst bo og hvor holder bierne til. Hvorfor bevæger grenene sig, når det blæser.